Glimt af Sønderjyllands historie fra 1864 til 1920 og lidt om de sidste 100 år

Indtil 1920 var Sønderjylland en Preussisk (tysk) provins.
Dengang havde sønderjyske mænd tysk værnepligt. 5000 sønderjyske mænd blev dræbt under 1. verdenskrig. Ligeså mange fik livsvarige mén. Til ære for de dræbte sønderjyske krigsdeltagere, er der på alle sønderjyske kirkegårde et afsnit, hvor deres navne er hugget i sten. 
Der vil være glimt om den mægtige preussiske konge og om den mægtige tyske kejser, som Sønderjyderne var oppe imod.
De fleste glimt vil være om, hvordan Sønderjyderne stod tyskertiden igennem med list og megen stor tålmodighed. Jo mere tysk pres, des mere danske blev Sønderjyderne.
Der vil være:

• Beretning om, hvordan 1864 grænsen blev fastlagt.
• Danskheden blev bevaret ved at holde sangaftener, foredragsaftener, dilettantaftener mv.
• Beretninger og billeder fra den tidligere grænseby: Egebæk-Hviding.
  Her er Europas længste banegård!
• Huse, porte, blomsterbede var i rød-hvide farver.
• Personlige historier fra min Mormor, der udelukkende gik i tysk skole.
• Politiske forhold. Der var valgt danskere både til Den Preussiske Landdag og til Den Tyske Rigsdag.
• Sønderjyderne havde støtteforeninger i Danmark. I København var Johan Ottosen formand. Han skrev lejlighedssangen: "Det haver så nyligen regnet"  Denne sang lever i bedste velgående den dag i dag.
• To krigsskæbner fra 1. verdenskrig.
• Folkeafstemningen og Genforeningen.
• Lidt om de sidste 100 år.
• Og meget, meget mere.
• Emnerne er alvorlige, men foredraget leveres med humor og små anekdoter.