Christian Friis

cand.mag i Idéhistorie og Indienskundskab

Jeg er født i 1972 og er uddannet fra Aarhus Universitet. Jeg er far til to og bor med min familie i Askov, hvor jeg er tilknyttet Askov Højskole som underviser og som kursusleder på højskolens rejsekurser. Jeg er desuden formand for Grundtvigsk Forum Askov og medlem af bestyrelsen for Folkeuniversitetet Vejen. 

I en lang række år har jeg virket som foredragsholder og har afholdt mange hundrede foredrag overalt  i landet på steder som Folkeuniversitetet, biblioteker og højskoler, oplysningsforbund og menighedsråd, ÆldreSagen og OK-Klubben og mange flere. Nogle af mine foredrag omhandler historie og samfund, andre har kunst, musik eller litteratur som emne. 

Som rejseleder har jeg arbejdet for flere af de største danske rejseselskaber. Rejserne er gået til mange land i Asien, samt til USA, Rusland, Israel, Marokko, og en lang række europæiske lande - heriblandt mange rejser med opera eller koncerter som tema. I forbindelse med rejser, sprogundervisning, filmoptagelser og arbejde som rejseleder har jeg tilbragt flere år i Indien.