Fortællinger giver næring til hjertet og hjernen - det er grundholdningen i Anna Grethe Bech fortælle-virksomhed. Sin kærlighed til gode fortællinger har hun fra en mangeårig karriere som gymnasie-lærer. Hun har uddannet sig på International School of Storytelling og optrådt som fortæller i 15 år bl.a. i Den gamle By i Aarhus, på Limfjordsmuseet, Nørre Vosborg Fortællefestival og ikke mindst på den månedlige fortællecafé på Fairbar i Aarhus, hvor hun er vært. Hun arbejder ofte sammen med en musiker. Hun fortæller lejlighedsvis på den vestjyske dialekt, som hun er vokset op med.