Anne Haubek har arbejdet som journalist i tre årtier. I 25 år var hun i DR - bl.a. en årrække som redaktør og vært på P1s ugentlige magasin 'Europa lige nu' og som vært på P1 Orientering. Har rapporteret fra de fleste europæiske lande og fra EU. De seneste år har hun gennemrejst det tidligere kommunistiske Øst- og Centraleuropa med bus og tog for at møde østeuropæerne tre årtier efter kommunismens fald. Hun var flere gange i Belarus under oprøret i 2020, og hun har besøgt Ukraine flere gange efter den russiske invasion i 2022. Anne har modtaget flere priser. Hun arbejder nu som freelancejournalist og foredragsholder.