Bjarne Lisby
Solist, sangskriver, revyforfatter, foredragsholder og skribent
- www.bjarnelisby.dk
- Send mail
- 20164732
Debuterede som solist i Tivolis Vise Vers Hus i 1971, og har været professionel scenekunstner siden jeg i 1983 kvittede min solide stilling som administrationschef for at hellige mig den usikre underholdningsbranche. Jeg optræder i dag mest for seniorer, ældreforeninger, daghøjskoler, oplysningsforbundene og lign. steder, hvor der er plads til humor og gode sange. Jeg har i beskedent omfang optrådt i revyer, men har som revyforfatter leveret tekster til populære kunstnere som Jørgen Ryg, Kai Løvring, Grethe Sønck, o.m.a.
Glæden ved at sætte ord sammen har også manifesteret sig i en spøjs bog med Limericks inspireret af de mange turnéers møde med pudsige by- og stednavne. (Der var en pige i Brovst – Bogans Forlag). Wilhelm Hansen Musikforlag har udgivet sangbogen På Syngende Grund med 50 af mine humoristiske sange. Jeg har udgivet et par og tyve cd’er primært med egne numre, hvoraf De gamle bukser er blevet den bedst kendte.
Jeg var i godt 10 år tilknyttet Danmarks Radio som freelance medarbejder med faste ugentlige programmer. Er oldermand i Kirsten Piils Laug på Dyrehavsbakken. Jeg har med tiden modtaget Greve Kommunes Kulturpris, Bakkens Oscar og diverse hæderslegater.
Varighed af foredrag: Efter aftale, eller 2x45 min.
Honorar: Efter aftale. Honorar til transport: Efter aftale.