Bruno Rasmussen

Sognepræst

Bruno Rasmussen er født i 1957 og er vokset op i Thy.I studietiden i Århus var han engageret i KFUM og KFUK. Han blev cand. teol. i 1983 og blev ansat som konsulent for KFUM og KFUKs børne- og ungdomsarbejde i Århus. Efter et vikariat som højskolelærer på Løgumkloster Højskole blev han præst i Skjoldhøj Kirke i Århus i 1988. Godt og vel ti år senere blev han præst i Tagensbo Kirke i Københavns Nordvestkvarter og siden februar 2008 har han været præst i Nærum. Bruno Rasmussen har bl.a. været meget optaget af kirkelig voksenundervisning og har holdt adskillige folkelige foredrag i vidt forskellige sammenhænge. Desuden har han skrevet en del studiekredsbøger, som er udgivet på forlaget Unitas.