Erik Bjerager

forfatter, tidligere chefredaktør for Kristeligt Dagblad

Erik Bjerager var chefredaktør og direktør for Kristeligt Dagblad fra 1994 til 2022. Han er uddannet journalist og har skrevet flere bøger, herunder Gud bevare Danmark – et opgør med sekularismen (2006) og På sporet af apostlene – en rejse ind i hjertet af den tidligste kristendom (2024).

Han er tildelt en række priser for sin indsats på Kristeligt Dagblad.

I dag arbejder Erik Bjerager som seniorkorrespondent for Kristeligt Dagblad ligesom han er engageret i forskelligt bestyrelsesarbejde.

Han holder foredrag i hele landet.

 

 

På sporet af apostlene - en rejse ind i den tidligste kristendom

Hvad betød de 12 apostle for kristendommens udbredelse? Og hvad betyder apostlene i dag religiøst, kulturelt og politisk? Det vil Erik Bjerager, chefredaktør og direktør for Kristeligt Dagblad, gøre os klogere på. I bogen ”På sporet af apostlene” fra 2024 beretter han om sine rejser til apostlenes grave i otte lande og beskriver apostlenes virkningshistorie frem til i dag. I dette billedbårne foredrag tager han tilhørerne med på en rejse ind i den tidligste kristendom.

 

Gud bevare Danmark?

For ikke så længe siden troede mange, at kristendommen ville forsvinde med samfundsudviklingen. Sådan er det ikke gået, og i dag er vi mere åbne om, hvad vi tror på. Erik Bjerager, tidligere chefredaktør og direktør for Kristeligt Dagblad, har beskæftiget sig med tro, kirke og kristendom gennem mange år og gør i dette foredrag status over kristendommens stilling i Danmark og Europa. I dette levende foredrag, der bygger på mange aktuelle eksempler, tages pulsen på især danskernes tro.