Lena Bjørn

Historiefortæller

Lena Bjørn er historiefortæller, skuespiller og dramatiker. Efter et hovedfag i dramaturgi fra Århus universitet har hun arbejdet med teater og historiefortælling i hele sit arbejdsliv.
Hun er medstifter af og arbejdede i mange år i konsulentfirmaet Dacapo.Her var hun dels skuespiller og dramatiker og dels kunstnerisk leder.

Sidst i 1990'erne uddannede hun sig indenfor Corporate Storytelling og hun  har i over 20 år brugt historiefortælling til at arbejde med personale - og organisationsudvikling i både private og offentlige virksomheder.

Nu  har hun byttet om på prioriteterne, så hun I dag  primært er fortæller -  fuldblods og fuldtids historiefortæller.
Hun fortæller primært for voksne.

Hun fortæller dels med litterært forlæg - Jørn Riel, Selma Lagerløf og Boccacios Decameron, og dels historier fra sit eget liv - opvæksen i en blandet landhandel og  rejser med arbejdet til  Uganda og Afghanistan
Humoren er aldrig langt væk, selv om hun også godt kan li’ at få folk til at græde.