Jeg er cand. mag i dansk og har derudover læst teologi og filosofi. Jeg har i mange år været litteraturanmelder, senest på Weekendavisen. I samme periode har jeg arbejdet som koordinator i Natkirken i Københavns Domkirke, men er nu sognepræst. Jeg elsker at rejse landet tyndt med foredrag om tro og eksistens, litteratur og kærlighed. Helst det hele på en gang! Højskoleformen er mit forbillede og jeg søger at tilrettelægge mine foredrag så enhver interesseret kan være med.