Lotte Kirkeby er cand.mag. i litteraturhistorie og fransk og tidligere mangeårig forlagsredaktør på Gyldendal. Hun har siden 2007 arbejdet som selvstændig journalist, redaktør, oversætter, forfatter og anmelder ved Kristeligt Dagblad. Hun er medforfatter til fagbøger om barsel, alderdom, skilsmisse og debuterede som skønlitterær forfatter i 2016 med novellesamlingen "Jubilæum" på forlaget Rosinante, hvor hendes romandebut, "De nærmeste", som blev nomineret til DR's Romanpris, udkom i 2019. Hun har siden udgivet romanerne "Hvis man ikke vidste bedre" (2022) og "Resten af sommeren" (2024). Hun har bidraget til en række antologier, heriblandt "Toppen af Danmark", hvor nordjyske forfattere skriver om nordjyske forfattere, og modtog i 2023 Statens treårige arbejdslegat for sine værker.