Forfatter, salmedigter, foredragsholder og tidligere sognepræst.
Da jeg i 1971 dimitterede fra teologistudiet på Københavns Universitet, var spørgsmålet: Skulle jeg blive præst eller højskoleærer? Jeg blev præst, men har til min store glæde og gennem alle årene også virket som underviser og foredragsholder, fortæller og forfatter. Mit omdrejningspunkt har alle dage været glæden ved ord og magien i de tekster, der betyder noget særligt for os. Dem, der beskriver, hvem, vi er, og dem, der fortæller os om den verden, vi er fælles om.
Den store islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson siger det så præcist: Vi behøver måske ikke ord for at overleve, men vi har brug for ord for at leve. Ja, vi lever af ord. Af Vorherres ord. Af poetiske ord. Roman-ord og gode børnebøger.
Mine første bøger var primært henvendt til børn og unge. En af dem, Med Mette i Kirke, blev desuden filmatiseret og vist i DR. Det blev til endnu et par filmmanuskripter og siden kirkespil til forskellige drama- og kirkespilsgrupper i landet. De fleste timer lagde jeg dog i ”min egen” kirke i Skovlunde, hvor børn, konfirmander, unge og ældre hvert år forvandlede kirkerum til teatersal. Jeg ledte gruppen som forfatter og instruktør i tyve år i samarbejde med professionelle instruktører og komponister.
Siden min pensionering i 2009 har jeg været forfatter, salmedigter og foredragsholder på fuld tid. I den tid har jeg udgivet tre romaner, som alle handler om min generation af efterkrigstidsbørn, der voksede op i fredens baghjul, men bestemt også i krigens skygge. Bøgerne er blevet godt modtaget og indkøbt af biblioteker landet over. Udover disse romaner skrev jeg i 2016 erindringsbogen Som himlen og havet - af drengens billedbog og udgav, sammen med forfatteren Claus Grymer, Skibet er ladet med – erindringer i nærlys.
De seneste år er salmedigtningen kommet til at fylde mere og mere for mig. Jeg har salmer med i de fleste nyere salmeudgivelser og har netop fået optaget salmen Og Gud sang i den nye Højskolesangbog, der udkommer til november.
Og så til slut Jón Kalman Stefánsson igen: Nogle ord er geværkugler, andre violintoner. Nogle kan smelte frosten omkring hjertet, og det er ovenikøbet muligt at sende ordene ud som en slags redningshold, når dagene er hårde, og vi måske hverken er døde eller levende.
Digter eller ej, så er det op til os at sende vore ord ud som redningshold. Alle har vi ansvar for de ord, vi bruger. Og det største ansvar har naturligvis alle, der lever af ord.
- Cand. theol. fra Københavns universitet i 1971.
- Sognepræst ved Kildevældskirken fra 1972 – 1980
- Sognepræst ved Skovlunde kirke fra 1980 – 2009