Thulla Christina Wamberg Kronaie
Sanger/sangskriver/komponist og forfatter
- www.thulla.dk
- Send mail
- 24248182
Thulla Christina Wamberg Kronaie, f. 1963. Sanger, sangskriver, komponist og forfatter. Thulla har primært beskæftiget sig med indenfor musikkens verden, og har 11 cd'er bag sig. Hun var chefredaktør af komponistforeningen DJBFA's blad 2008-12, og udgav interviewbogen "Den Onde Stedmor - myte eller virkelighed" i 1996. Aktuel med den selvbiografiske roman "Mit Hoved er et Radioteater" (2021), hvor hun tager livtag med sine indre dommere og kommentatorer for åbent tæppe, i bestræbelserne for – en gang for alle – at turde stå ved den, hun er.
Thulla er vokset op i et kunstelskende hjem med klaver, og hendes forældre færdedes i de kulturelle indercirkler. Hun har altid været åndeligt søgende, og insisteret på at gå sine helt egne veje, hvilket ikke har været uden omkostninger.
“Vi lever i en kultur, der hylder vinderen og appellerer til konstant selvpromovering, succes, hurtighed og produktivitet. Men vi er mange, der knækker nakken i forsøget på at leve op til den standard. Mennesket er et åndeligt væsen, der er en del af noget større, og vi er alle forbundne. Sensitivitet skal ses som en styrke – ikke en svaghed. Som jeg ser det, handler det ikke om at “tænke positivt”, men om at turde stå ved sig selv, ganske ærligt, og sørge for at lade sine batterier op. Med flade batterier kommer man, selv om det ikke er hensigten, til at tjene det forkerte. Med opladte batterier lyser man, og lyser dermed på andre.”