Anne Odgård
Musiker, sangskriver, foredragsholder.
Anne Odgård Trio: Koncert og fællessang
"Med sin meget smukke og udtryksfulde stemme formåede Anne Odgård at bjergtage sit publikum fuldt og helt….en meget vellykket koncert med gode fortællinger og et flot varieret lydbillede". (Karen Minna Nielsen, Sinding Kirke)
Anne Odgård skriver sange, der kredser om temaer som tro, fællesskab, frihed, sorg, forelskelse og meget andet. I de senere år har hun desuden komponeret melodier til tekster af Inger Christensen, Mads Mygind, Ole Sarvig, Iben Krogsdal mf.
I trioens fortolkninger opstår et livskraftigt møde mellem pop-/visemelodiens enkelhed og jazzens legende improvisationer og det harmonisk krydrede. Trioen har gennem et årelangt samarbejde spillet en lang række koncerter og fundet frem til et udtryk, der styrker fortællingen i teksterne og fylder koncertrammerne med stemningsfuld atmosfære.
En række af sangene er velegnede til fællessang og undervejs i koncerten inviteres publikum til at synge med.
Koncerten egner sig til kirkerum, kulturhuse, forsamlingshuse, biblioteker mm.
Læs mere og lyt til musikken på www.anneodgaard.dk
Emner: Koncerter Kristendom Kultur Liv og sjæl Musik Tro