Balkan - Skønheden og Uhyret

BALKAN – SKØNHEDEN OG UHYRET

Hvad skete der egentlig dengang i 90erne, da Jugoslavien gik i opløsning og naboer og landsmænd blev dødsfjender? Indtil da havde Jugoslavien været det mest åbne af alle Europas kommunistiske lande og frit nok til, at jugoslaverne kunne rejse til Vesteuropa som både turister og gæstearbejdere. ”Coca-cola-kommunisme” blev landets styreform kaldt, og Titos Jugoslavien var ombejlet af Øst såvel som Vest. Så hvad gik galt? Hvad skete der forud for nationens blodige sammenbrud? Og hvordan har de tidligere landsmænd det med hinanden i dag?

Balkan rummer nogle af Europas smukkeste landskaber. Det har altid være grænseland – mellem den katolske og ortodokse kirke, mellem kristendommen og islam, mellem Øst og Vest. Regionen har en utrolig dramatisk historie, som i perioder også har påvirket resten af Europa. Nogle af Middelalderens største kætterbevægelser stammede herfra. De første skud i det, der lynhurtigt udviklede sig til 1. Verdenskrig, blev affyret i Sarajevo, da den østrig-ungarske tronfølger blev myrdet 28. juni 1914. Og kun 8 år efter, at Sarajevo havde været vært for Vinter-OL i 1984, blev byen omringet og sønderbombet. Det er den hovedstad i verdenshistorien, der har været omringet længst – hele 1.420 dage.

Foredraget følger udviklingen i det tidligere Jugoslavien op til i dag. Landets opløsning har betydet, at der i stedet for en stærk og samlet nation nu er opstået syv nationer, der i flere tilfælde har uløste problemer med nabolandene og internt med mindretal. To af landene – Slovenien og Kroatien – er medlemmer af EU, mens Serbien og Montenegro er i gang med en langstrakt optagelsesproces, der efter planen skal føre til optagelse i EU i 2025. Dertil er hverken Nordmakedonien, Bosnien eller Kosovo kommet endnu.

Det er en lang og tung proces, der ikke bliver mindre udfordrende af, at både Rusland og Kina står på sidelinjen og byder sig til som alternativer til både NATO og EU.