At bo sammen med flygtninge
integration i en landsby.
Min kone og jeg bor i landsbyen Vindinge ved Nyborg i den gamle skole, og her har kommunen lejet syv klubværelser til flygtninge siden sommeren 2015.
Hvordan er hverdagen og hvilke skæbner møde man, når man således åbner sit hus for flygtninge ?
Hvordan modtager landsbyen de nye indbyggere ?
Hvordan er samarbejdet med kommunen, og hvordan komme flygtningene videre ?
Hvordan reagerer pressen, både den lokale og den landsdækkende, og hvad har det betydet for vort liv?
Foredraget lægger ikke op til en generel debat om flygtningepolitik, men handler mere om hvad der sker med os gamle beboere og de nye tilflyttere, når vi mødes menneske til menneske. Det handler også om, hvordan man tackler den naturlig skepsis, som folk kan have, når man møder det ukendte, og hvordan den ændrer sig, når det ikke længere er et abstrakt flygtningebegreb, man skal forholde sig til, men en konkret person der hedder Mohammad, Marouf eller Huruy.
Udstyr til powerpoint præsentation bør forefindes.
Emner: Kulturmøde