Foredrag

Da jeg mødte Lech Walesa

Bjarne Jensens møde med frihedshelten Lech Walesa er udgangspunktet for hans foredrag om Polen, som er ukendt for mange danskere, selvom det er vores naboland.

Siden Polen opstod i 900-tallet har landets grænser ændret sig adskillige gange. Polen har været et kæmpestort, centraleuropæisk rige. Men landet har også været fuldstændig forsvundet fra landkortet.

Det moderne Polen opstod for 100 år siden, efter 1. Verdenskrig. Siden har landet været besat af nazister og kommunister. Mange byer blev smadret til murbrokker under 2. Verdenskrig, og så snart Tyskland var ude, rykkede Sovjetunionen ind, og flyttede grænserne igen.

Lech Walesa stod i spidsen for den bevægelse, der væltede de kommunistiske styrer i Østeuropa. Dermed var vejen banet for Polens indtræden i NATO og EU.

Foredraget kan tilpasses, så vægten bliver lagt på polsk historie, kultur eller turisme.

Bjarne Jensen er tilknyttet netmediet www.polennu.dk

Regioner
Hele landet