Michael Böss

Forfatter, skribent og lektor emer. ved Aarhus Universitet

Foredrag

Du er ikke en ting - Om mennesket skabt i computerens billede

Engang var hunden menneskets bedste ven, i dag er det mobiltelefonen. Vi stryger den nænsomt med fingrene mange gange hver dag, lader den overvåge vores helbred, planlægge vores tid og passe vores børn. Ja, nogle sover tilmed med den om natten. Jeg tror ikke, der findes mange, der for alvor ønsker sig tilbage til tiden før computeren, internettet og mobiltelefonen. Til gengæld kan jeg konstatere, at der en voksende forståelse af, at de skærme, der er kommet ind i vores dagligliv, ikke gør os klogere på livet eller bringer os nærmere på hinanden, men tværtimod bringer os på afstand af verden, andre mennesker og os selv. Foredraget er et forsvar for samtalen, nærværet, sansningen og opmærksomheden. Det bygger på min bog Det digitale massemenneske - Menneskeværd i ensomhedens tid, som udkom på People's Press i september 2019.

Regioner
Hele landet