Benjamin Asmussen

Historiker, museumsinspektør & lektor

Foredrag

Ekspeditionen til Asien - krydderier, penge og prestige

Efter salut fra Kronborg begav Christian 4.s ostindiske flåde sig i 1618 afsted i novembermørket. Målet var Asiens fjerne riger, der duftede dejligt af krydderier, penge og prestige, og trods sørøvere, sygdomme og svigt undervejs nåede fartøjerne frem.

Ekspeditionen blev på én gang en total fiasko, men samtidig også en stor succes, der førte til Danmarks første koloni og lagde grunden for de følgende århundreders handel i Asien.

I dette foredrag tager vi med ombord med Benjamin Asmussen, museumsinspektør på M/S Museet for Søfart, når han retter kikkerten mod øst og stiller skarpt på sørøvere, søslag og de danske handelsforbindelser i Ostindien.

Foredraget bygger på Benjamin Asmussens bog Ekspeditionen til Asien fra 2023, der udkom i serien 100 Danmarkshistorier.

 

Regioner
Hele landet