Foredrag

Hvorfor er vi forskellige

Den helt ekstraordinære forskellighed, der kommer til udtryk i såvel udseende som adfærd hos mennesket, har givet anledning til både forundring og glæde, men også til misundelse og had. Forelæsningen vil handle om, hvordan denne rigdom af mangfoldighed er opstået.

De fysiske og adfærdsmæssige forskelle mellem mennesker har ikke eksisteret altid: Vi stammer formentlig alle sammen fra en lille befolkning af moderne mennesker, der indtil for 60.000 år siden levede i et afgrænset område i Østafrika. Da moderne mennesker oprandt i Østafrika var der så få af dem, at de har tilhørt en enkelt gruppe, der parrede sig frit med hinanden. Med denne konstante opblanding af folk, blandedes også de fysiske træk, og undergrupper blev ikke dannet.

De forskelle, som vi i dag ser mellem mennesker, er derfor logisk opstået inden for de sidste 60.000 år og er i al væsentlighed et resultat af menneskets vandringer og tilpasninger til nye omgivelser. I det meste af menneskets udviklingshistorie har mennesket levet i små, isolerede grupper, hvilket er den væsentligste årsag til de genetiske, sproglige og kulturelle forskelle mellem forskellige befolkningsgrupper.

Regioner
Nordjylland, Midtjylland