Lars Handesten

Ph.d. Forfatter, skribent og litteraturkritiker

Foredrag

Johannes V. Jensen og de naturfromme digtere og malere

Johannes V. Jensens forfatterskab står stadig som en milepæl i dansk litteratur. Fælles for store dele af hans digtning og essayistik er hans fascination af naturen og dens rolle i vores liv. Foredraget stiller skarpt på den naturfromme digter, der nok kunne afsværge kristendommen, men som havde et bankende hjerte for naturen og dens gang. Han er kendt for sin teknikbegejstring og fremskridtstro, men naturen var alligevel hans alfa og omega. Han delte denne naturforbundethed med flere af sine samtidige og nærmeste venner – især Thøger Larsen, Johannes Larsen og Fritz Syberg. Foredraget inddrager værker af disse kunstnere. som sætter Johannes V. Jensen digtning i kunstnerisk perspektiv og pointerer en naturfølsomhed, der kan inspirere – selv i dag.

Regioner
Hele landet