Kunstig intelligens
Udvikling af den elektroniske hjerne.
Prominente folk som Elon Musk, Bill Gates og Stephen Hawkings har alle advaret kraftigt imod kunstig intelligens og kaldt det menneskehedens største trussel. Men hvad er kunstig intelligens, og er det noget vi skal være bekymrede for? En eksponentielt udvikling i regnekraft kombineret med en kraftigt faldende pris på elektronik, gør at ny æra inden for kunstig intelligens står for døren. IBM har lavet en computer, der kan spille Jeopardy bedre end noget menneske og Google laver en bil, der kører uden chauffør. Begge er eksempler på udnyttelse af kunstig intelligens, der for bare 10 år siden virkede utopiske - og udviklingen er kun lige startet. Via konkrete eksempler, gennemgår jeg hvor der bruges kunstig intelligens i dag, og hvor teknologien er på vej hen. Vi ser på, hvordan der på den ene side åbner sig nye muligheder med kunstig intelligens, mens der på den anden side også er en række problemer og dilemmaer tilknyttet anvendelsen af den type teknologi. I foredraget får man blandt andet svar på: • Hvad er forskellen mellem menneskelig og kunstig intelligens • Hvornår overstiger kunstig intelligens den menneskelige • Hvilke farer, etiske problemer og dilemmaer opstår der med brug af kunstig intelligens Foredraget henvender sig til alle, der ønsker opdateret viden om kunstig intelligens, og hvordan deres organisation og samfundet som helhed, vil blive forandret af udviklingen. Foredraget kræver ingen tekniske forudsætninger.