Torben Wahlstrøm

Historiefortæller, sangskriver og forfatter

Foredrag

Legenden om juleroserne efter Selma Lagerlöf

Legenden om juleroserne.
Denne perle i Selma Lagerlöfs forfatterskab har siden 1905 glædet generationer af børn og voksne. I min folkeskoletid hørte jeg den læst op af skoleinspektøren på Tvedvangskolen i Herlev. Jeg glemte den aldrig siden.
 I fortællingen hører vi og oplever et sandt mirakel. En have vokser frem i den kolde vinter i midnatstimen julenat. Forvandlingen fra det spæde forår til højsommer sker for øjnene af fredløse røvere, en abbed og en lægbroder fra Öved Kloster. Det sker i løbet af få minutter. Men kan tro sine egne øjne? Hvem er det, der skaber dette mirakel? Er det djævelen eller Vorherre?
Tro og tvivl findes, men findes mirakler og findes åbenbaringer?
Det er en vidunderlig historie, man aldrig bliver træt af at høre i adventstiden.
Den egner sig til fortælling i kirkerummet eller sognegården, i klasseværelse eller forsamlingshuset.

Varighed ca. 40 min. Kan suppleres med julesalmer og sange
Jeg fortæller den, som Selma Lagerlöf har skrevet den.
 

 

Regioner
Hele landet