Foredrag

MODERNE KUNST I DE DANSKE KIRKER

Mange kirker i dag bliver fornyet med moderne kunst og spændende er det at se, hvordan det er blevet populært at udsmykke kirker og hvordan kirkerne er blevet modige til at skabe nye kirkeudsmykninger. I dette foredrag vil vi se på en stor og varieret kunstskat i de danske kirker. Belyse forskellige kunstneres valg, omkring deres måde at udsmykke kirken på, og studere kunstnernes mange varierede materialer og stilarter.

Vi vil se på kirker som Østerhåb Kirke med John Kørners store maleri af et cedertræ, Thomas Kluges barokke altertavle i Store Magleby, Christian Lemmerz marmoralter i Lyngby kirke. Desuden undersøge en del af Maja Lisa Engelhardt kirkekunst, altre og glasmalerier, Peter Brandes totaludsmykning af Vejleå kirke med glasmosaik og skulptur, opleve se på og Jørn Utzons arkitektoniske perle i Bagsværd og meget mere.

Kunstnere som Bjørn Nørgaard, Per Kirkeby og Arne Haugen Sørensen har på mange måder banet vejen for de yngre kunstnere inden for kirkeudsmykning - dem skal vi selvfølgelig også studere. Derudover vil mange flere kunstnere berøres, såsom: Svend Wiig Hansen ”Kastrup Kirke”, Sophia Kalkau, ”Grøndals kirken”, Dorte Dahlin ”Aalborg Kloster kirke”, Peter Callesen ”Magrethekirken”, Robert Jakobsen ”Hjerting kirke” og mange flere kunstnere og udsmykninger af kirker.

Foredraget vil blive ledsaget af et spændende og righoldigt fotomateriale.

Regioner
Hele landet