Otto Rühl

Lektor, cand.mag.

Foredrag

Preussen - landet, der "forsvandt" for 75 år siden

Igennem mere end 250 år var Danmarks nabo mod syd Kongeriget Preussen. Kongeriget var udgået af Kurfyrstendømmet Brandenburg og i januar 1701 havde Kurfyrst Friedrich 3. udråbt sig selv som Konge i Preussen. De følgende århundreder udviklede kongedømmet sig til en tysk stormagt - efter 1815 i stærk konkurrence med Østrig om at være den dominerende magt i Det tyske Forbund.

Efter krigene i 1864, 1866 og 1870/71 blev kong Wilhelm af Preussen tysk kejser og Preussens ministerpræsident Otto von Bismarck tysk rigskansler. Men Preussen eksisterede stadig indenfor rammerne af Det tyske Kejserrige og senere i Weimarrepublikken.

Men efter 1945 fjernede besættelsesmagterne simpelthen dette historiske rige - hvorfor - og hvad er der tilbage? Og hvorfor har man lige genopbygget Preussens kongeslot i Berlin?

Regioner
Hele landet