Egil Hvid-Olsen
Foredrag om kirkekunst og bibelgenfortælling
Skurke, helte og Gud - om at genfortælle Bibelens historier
Hvad sker der med Noa - den mand, Gud kalder retfærdig - efter syndfloden? Han drikker sig sejlende beruset og forbander den ene af sine sønner. Så helt så retfærdig var han alligevel ikke.
Sådan er det med de fleste personer i Bibelen. Heltene er skurkagtige og skurkene heltemodige. Jesus er den eneste undtagelse, for han er en fuldblods helt - men på en anden måde end alle andre helte.
I "Skurke, helte og Gud - en genfortælling af Bibelens historier for alle mellem 8 og 108 år" har jeg genfortalt en meget stor del af de bibelske historier, så man både får begyndelsen og slutningen med. I mit foredrag vil jeg give eksempler på genfortællingerne og give indblik i overvejelserne bag.