Ann Mariager

Journalist, forfatter, oversætter

Foredrag

Velopdragne kvinder skaber sjældent historie

Kvindevid, feminint bid og en fællessang  

I sit foredrag fortæller Ann Mariager om sit arbejde med humor, om den evindelige Flinkeskole og om glæden ved at træne sin humoristiske sans. Sådan én har alle mennesker, siger hun, men visse mennesker bruger den alt for sjældent.

Ann Mariager har siden 80'erne gjort sig godt bemærket i radio, på tv, i aviser, blade og magasiner. Hun har skrevet tv-satire, revy, hun var forfatteren bag "Byens Bedste Bryster"-cabaret'erne og har i flere år skrevet og samlet kvindecitater til sin faste bagside, "Siden Sidst" i ugebladet Søndag. 

"Velopdragne kvinder ..."-foredraget tager udgangspunkt i Ann Mariagers bagside i SØNDAG, i hendes citatbog "Velopdragne kvinder skaber sjældent historie" - og i hendes eget liv som kvindelig humorist og satiriker. I foredraget fortæller Ann også om den særlige, kvindelige humor og viser klip fra sin egen produktion af humor og satire. 

Hun har seneste skrevet komedien "Modne damer i morgenkåbe - når den værste ungdom er overstået". Den er instrueret af Pia Rosenbaum, spilles af Ann Hjort, Sofie Stougaard og Pernille Schrøder og havde premiere 8. februar 2020. Den vender tilbage, forhåbentlig, i 2023. 

En af sangene fra "Modne damer" er Ann Mariager nye version af "Den danske sang er en ung blond pige", som henvender sig til 50+ kvinder. Den får publikum lejlighed til at synge med på. 

 

Regioner
Hele landet