Diana Bach er uddannet journalist og har arbejdet som radiovært hos DR i 25 år. Nu er hun selvstændig podcastproducent og scenevært med base i Aarhus.
Sammen med forfatter Merete Pryds Helle står Diana Bach bag podcastserien Den store åbning. Her fortælles menneskehedens historie gennem nedslag fra Big Bang til i dag.
Diana Bach er fast interviewer på scenerne ved diverse litteraturfestivaler som Bogforum, Krimimessen, Ordkraft og Literaturexchange.
I foredraget Stemmen i dit øre fortæller hun om radiomediets utrolige udvikling fra krystal-apparater og æter-anarki til spolebånd og AI-genererede podcast. Selvfølgelig kommer der også anekdoter fra livet i radiostudiet. Hun kigger på tendenser og fremtidsperspektiver og indbyder publikum til at bidrage med deres erfaringer.