Jeg arbejder som gymnasielektor med fagene dansk og historie. Min uddannelsesmæssige baggrund tæller herudover et højskoleophold og et ungdomsskoleophold, som har haft afgørende indflydelse på min undervisningspraksis.
Min store interesse er kulturhistorien og mere præcist det folkelige liv på landet fra 1800-tallet og frem. Inspireret af folkemindeforsker Evald Tang Kristensen har jeg i denne forbindelse indsamlet beretninger fra bønder i Himmerland, født mellem 1917 og 1935. I 2014 modtog jeg Svend Grundtvig og Axel Olriks legat til udgivelse af digte på himmerlandsk dialekt.
Jeg bor på en slægtsgård ved Nibe med min kone og 2 børn. Her er jeg engageret i frivilligt arbejde i den lokale skole og den lokale idrætsforening.
Jeg har tidligere været på længere rejser, blandt andet i i Asien og USA, og arbejdet frivilligt begge steder. Herudover har jeg vandret Caminoen.