Thore Bjørnvig

Forfatter og mag. art. i religionsvidenskab

Foredrag

ALFABETETS BØRN – OM FÆDRE OG SØNNER I LITTERATUREN

Hvordan finder man som forfatter sin egen stemme, når man er barn af en forfatter? Thore Bjørnvig (f. 1971) er søn af forfatteren Thorkild Bjørnvig (1918-2004). I dette foredrag fortæller Thore om, hvordan det er at vokse op med en far, der er forfatter – og selv blive forfatter. Thore belyser temaet gennem personligt oplevede historier og oplæsning af tekster fra både sin fars og sit eget forfatterskab. Teksterne handler om forholdet mellem fædre og deres sønner, og samlet tegner de et billede af far-søn-forholdet gennem fire generationer i Bjørnvig-familien. Undervejs trækker Thore desuden linjer til Åsa Beckmans nyudkomne bog Kulturbørn, der handler om hvordan det former en at vokse om med forfattere som forældre, og videre i forlængelse heraf til den såkaldte "genmælelitteratur", hvor børn af forfattere prøver at skrive sig fri af deres ophav.

Det vil efter foredraget være muligt at købe flere af Thore Bjørnvigs bøger.

Regioner
Hele landet