Thore Bjørnvig
Forfatter og mag. art. i religionsvidenskab
Huller i himlen? Om religion og flyvende tallerkner
Påstået kontakt med ekstraterrestriale væsner har en lang og ærværdig tradition, der kan spores tilbage til i hvert fald Emmanuel Swedenborg (1668-1772). I denne tradition indtager rumvæsnerne ofte en ophøjet position, hvorfra de kan oplyse og kontrollere menneskeheden. På den måde ligner de mere traditionelle religiøse skikkelser, så som guder, engle og dæmoner. Denne rolle har man også set mange eksempler på indenfor forskellige UFO-bevægelser, så som fx Räel-religionen. Men hvad er der sket på det religiøse område ift. UFOer (eller UAP, som de også kaldes i dag) siden den skelsættende artikel fra 2017 i New York Times (“Glowing Auras and ‘Black Money’: The Pentagon’s Mysterious U.F.O. Program”) og Pentagon sagde god for visse optagelser af UAP (så som “tic-tac”-videoen)? Efter en kort gennemgang af de historiske forbindelser mellem religion og flyvende tallerkner sætter foredraget kritisk fokus på den franske UFO-forsker Jacques Vallée og hans indflydelse på den aktuelle forståelse af det mærkelige og fascinerende UAP-fænomen.