Lars Christensen
Ph.d. i historie
Claus Bergs fynske altertavler
Claus Bergs altertavler er blandt senmiddelalderens største kunst i de danske kirker. Ikke mindst altertavlen i Odense Domkirke er et pragteksempel på hans træskærerarbejders detaljerigdom, fantasi og sprudlende liv. Men også andre fynske kirker har haft glæde af hans arbejder. Altertavlerne giver samtidig et unikt indblik i den sidste katolske tids liv og religiøse forestillingsverden i Danmark. De er ligeledes et kig ind i, hvordan man levede og så ud i det tidlige 1500-tal. Foredraget fortæller om Claus Berg og hans tid og om det enestående kunsthåndværk, som hans værksted udførte. Foredraget bygger bl.a. på bogen ”Claus Bergs fynske altertavler” fra 2018.
Emner: Danmarkshistorie Kirkehistorie Kunst