Frederik 3. Danmarks solkonge

Frederik 3. – Danmarks solkonge

 

Han skulle ikke have været konge og var i stedet som barn og ung en brik i sin far, Christian 4.s storpolitiske spil. Det førte til en post som ærkebiskop i Bremen, men også til en livslang konflikt med Sverige. Da storebroren døde før Christian 4., blev Frederik alligevel konge i 1648.

Gennem målbevidst, taktisk og kynisk arbejde vristede han sig løs af adelens dominans, og da chancen bød sig i 1660, greb han hele magten som enevældig konge. Den eneste konge i Europa, der satte enevælden på papir i Kongeloven. Undervejs var alt nær gået tabt i Karl Gustav-krigene, men med de bevingede ord ”jeg vil dø i min rede” holdt kongen ud, da det så sortest ud.

Frederik 3. var indadvendt og svær at komme ind på livet af, men han elskede også fest og kunst, og han interesserede sig levende for videnskab. Han blev grundlægger af både Det Kongelige Bibliotek og Nationalmuseets forløbere og var måske den mest intelligente af de enevældige konger.

Foredraget tegner et billede af Danmarks solkonge sat ind i samtiden, og det bygger på bogen ”Frederik 3. Fra afmagt til enevælde” fra 2023.