Den brudte skønhed: Sorgen i kunsten

Om sorg, melankoli og skønhed i kunsten.

De gode, markante og talende kunstværker er født i dybderne af kunstnernes egne personlige føderum. Dér gemmes der ikke noget af vejen. Det er en væsentlig grund til, at kunsten udvider vores bevidsthed om verden og menneskelivet. Kærligheden bliver stedet for kampen mod glemslen. Kunstens aftryk trækker veksler på et stort univers af menneskelige erfaringer og nogle livets smertepunkter. Herunder også mere eller mindre konkrete tabs- og sorgerfaringer, ja, stærke følelser.

Menneskets melankoli og vemod yder måske et særligt bidrag. Det gavmilde i nedstemtheden og tristheden er det punkt, hvor ensomheden bliver brudt og bliver til en bog, en skulptur eller et billede. Kunstneren trækker sig ind i sig selv, ind i mørket, og finder dér skabelsens kilde. Det er vigtigt at have adgang til et tomt rum. Det er også mulighedens rum. Et rum med grænser, men altså med masser af plads til kreativitet og nyskabelse.

Foredraget er oplæg til vigtig diskussion med betydning for kunstnere, ledere og andre innovatører. Men det kan også tilpasses til brug ved sogneaften eller kombination med andre emner ved temadage og lignende.