Foredrag

Det forsvundne spædbarn - en semikrimi inspireret af "Bassesagen"

Det forsvundne spædbarn - en uopklaret tragedie

Det forsvundne spædbarn En “semikrimi” er inspireret af en virkelig begivenhed. I februar 1966 blev et tre måneder gammelt spædbarn, kaldet “Basse” fjernet fra sin barnevogn foran trikotageforrretningen “Lisa” i Kongensgade midt i Odense. Sagen er en af Danmarks mest spektakulære kriminalsager i efterkrigstidens Danmark – og den er aldrig blevet opklaret. “Det forsvundne spædbarn” er fiktion, så alle personer og handlinger er et udtryk for, hvad jeg forestiller mig, der kunne være sket – dengang. Jeg er født og opvokset i Odense. Derfor har den tragiske begivenhed altid ligget og “murret” i min bevidsthed, især på grund af alle de rygter moderen, der var alene med sit barn, blev udsat for. Men hvad skete der egentlig? Hvorfor blev den lille dreng ikke fundet? Det kommer jeg med et bud på i “Det forsvundne spædbarn”  I mit foredrag vil jeg med baggrund i den virkelige sag tale om, hvordan fakta kan blive til fiktion. Jeg vil fortælle om mine etiske overvejelser i forhold til at skrive om måske endnu levende personer – og om hvordan jeg har brugt min baggrund som psykolog til at skabe de psykologiske “profiler”, der har været med til at sandsynliggøre plottet i “Det forsvundne spædbarn”, om researche-udfordringer o.m.a.

Regioner
Hele landet