Drømmen om genforeningen
Den nationale kamp i årene efter nederlaget i 1864 og frem til afstemningerne i 1920.
Den nationale kamp bliver ofte fremstillet som et langt sønderjysk kaffebord med fællessange fra den blå sangbog og fantasifulde måder at drille preusserne på. Men der var ikke kun fællesskab og kampmod. Der var også interne stridigheder, der dels bundede i personlige og politiske uoverensstemmelser mellem de to førere H.P. Hanssen og Redaktøren for Flensborg Avis Jens Jessen, men også udsprang af geografiske og historiske forskelle.
At den nationale kamp var nødvendig var alle dansksindede enige om - og ”Slesvigs land genvundet! Det er kampens mål.” var man også enige om. Eller var man? Definerede man Slesvig ens og var der andet, der skilte?
Med udgangspunkt i mine to historiske romaner
”Men sko må jeg ha’ – om vandrelærerinden Henriette Gubi,” og ”Jens og Marie – en genforeningsroman” vil jeg komme ind på forskellige aspekter af det arbejde der blev gjort for at bevare danskheden under fremmed herredømme.
En af græsrødderne var Henriette Gubi. Efter 1888 hvor dansk blev forbudt som undervisningssprog, fik H.P. Hanssen, der var nordslesvigernes fører og organisator den ide lade vandrelærere bo 3-4 uger hvert sted og lære forældrene at undervise deres børn selv. Henriette tilbød sig straks, hun hørte om projektet. Hun nåede at undervise mere end 300 børn og kom i mange forskellige hjem i Nordslesvig, inden hun døde alt for tidligt i 1894.
Længere sydpå førtes kampen især fra Flensborg Avis, hvor Jens Jessen som kun 28årig var blevet redaktør. Han var lærersøn, vokset op i et nationalt konservativt miljø i en lille landsby nær Højer. I 1884 mødte han Marie Fibiger, der kom fra et velhavende hjem på Frederiksberg. Det var modsætninger, der mødtes, men kampen for at få hele Sønderjylland til Danmark var de fælles om. De blev gift i 1887.
Jens Jessen kunne være stejl og støde folk fra sig med sin sarkasme, hvorimod H.P. Hanssen var udpræget folkelig. Uenighederne mellem de to frontfigurer var af både personlig og politisk art, og påvirkede den nationale kamp – også efter Jessens død i 1906.
I 1918, sluttede 1. verdenskrig. Endelig var opfyldelsen af genforeningsønsket i sigte. Men hvor langt sydpå skulle grænsen gå?
Båndene bandt – men ikke alle(s) drømme gik i opfyldelse.