Jens Peter Madsen

Foredragsholder og historiefortæller

Foredrag

Drømmenes årti - fortælling og sange fra 60erne og 70erne

Et hjertevarmt program ”Drømmenes årti, 1960erne” med fortælling og sange, som sætter gang i minderne og inviterer publikum til at synge, nynne eller brumme med på melodier og tekster, som mange aldrig glemmer

Vi var børn og unge, som drømte om at bestemme det hele selv.

Hvilken musik vi ville høre.
Hvem vi ville være sammen med.
Hvor langt hår vi ville have.
Hvordan vi gik klædt.

Vi elskede det løsslupne liv i storbyen. Tog "på tomlen” rundt i Europa. Røg pibe og masser af cigaretter. Indimellem også fjolletobak.

Pigerne skreg af fryd over drenge med langt hår. En rød elguitar eller et trommesæt.

Vi lærte teksterne udenad og sang med på Beatles, Dylan og alle de andre. Vi råbte USA ud af Vietnam. Vi hængte ”Make Love not War” plakat over sengen.

Vi flyttede i kollektiv eller ud på Christiania og drog til Thy lejr i 1970.

Vi var et lille mindretal, som gik foran i 1960erne. Men rigtig mange fulgte efter i 1970erne og 1980erne.

Drømmene og historierne om 1960erne lever stadig i mange af os, som var børn og unge dengang. 

Og rigtig mange hører stadig med stor glæde Beatles, Rolling Stones, Bob Dylan, Gasolin, Røde Mor og mange andre af den tids elskede musikgrupper.

Regioner
Hele landet