Jakob Holm

Presseattaché og forfatter

Foredrag

Dystopiske fortællinger - fra 1984 og Tjenerindens Fortælling til Black Mirror og Hunger Games

Vi lever i undergangstider, eller det kunne man godt forledes til at tro - AI, Ruslands invasion af Ukraine, pandemier, autokraters øgede magt og demokratiernes åndenød, miljø- og klimakrise. Temaerne spejler sig i samtidens dystopiske fortællinger, der sætter kikkerten for det samfundskritiske og desillusionerede øje i f.eks. tv-showet Black Mirror og ungdomsromaner som Hunger Games. De mange undergangsfortællinger hviler på en stolt tradition, og ï dette foredrag vil vi se nærmere på det 20. århundredes skelsættende visionære værker, herunder for eksempel Fagre nye verden, 1984, Tjenerindens fortælling og A Clockwork Orange, der satte den kunstneriske og uhyggeskabende barre for nutidens dystopiske fortællinger. Vi vil se på samspillet mellem disse værker og den tid, de blev skrevet i og analysere deres indvirkning på samfundet både kulturelt og politisk samt på nutidens dystopier. Dette er et kursus til tiden - om tiden.

Regioner
Hele landet