Jakob Holm
Presseattaché og forfatter
Michel Houellebecq – den visionære humorist
Michel Houllebecq er vor tids store kronikør og visionære sandsiger. Han holder i sine værker et spejl op og præsenterer frimodigt en verden af udfordringer: Terrorisme, mentale sundhedskriser, internetporno og sexturisme, genforskning, teknologiens fremmarch etc.
Det er en verden, hvor de gamle strukturer – ægteskab, patriotisme og regulerende sociale normer – har mistet deres greb, og hvor institutionerne har mistet deres autoritet. Det er ikke mindst en verden, hvor alt er til salg, og sex er blevet en forbrugsvare. Er der plads til mellemmenneskelig kærlighed i så kynisk en verden, som Houllebecq fremmaner? Er det muligt at undgå isolation som følge af teknologiens indgriben i vores liv? Hvordan leve i en verden, der i stigende grad kun producerer vindere og tabere? Det er nogle af de mange centrale spørgsmål, vi vil gå i kødet på i dette foredrag gennem læsninger af Houellebecqs værk og få klarhed over ved hjælp af hans skarpsyn.