Thomas Ubbesen

Journalist, forfatter

Foredrag

FRA ISHAVET TIL SORTEHAVET - EN RAPPORT FRA RUSLANDS GRÆNSELAND

Krig er igen en realitet i Europa – og det i en målestok og gru, som ingen havde fantasi til at forestille sig, at vi skulle opleve i vores tid.

Men hvordan er det kommet så vidt? Og hvad er det dybest set, der - som et moderne jerntæppe – har sønderrevet og delt vores kontinent, så øst og vest dårligt kan forstå og tale med hinanden længere?

Journalisterne og Østeuropa-kenderne Anne Haubek og Thomas Ubbesen er netop vendt hjem fra en episk rejse tæt op ad den russiske grænsen fra Ishavet i nord til Sortehavet og Ukraines rygende slagmarker i syd.

Undervejs har de mødt og talt med snesevis af de hverdagsmennesker – russere, finner, baltere, polakker, ukrainere, moldovere og mange andre – som dagligt er tvunget til at leve med fjenden, løgnen og ondskaben som nærmeste nabo.

Historien om hele den lange og dramatiske rejse er beskrevet i en bog, som udkommer på Gyldendal til efteråret 2022.

Mød de to journalister til et levende foredrag, der går helt tæt på bevægende menneskeskæbner langs det nye jerntæppe, det 21. århundredes østfront.

Regioner
Hele landet