Thomas Ubbesen

Journalist, forfatter

Foredrag

SKÆBNER I UKRAINE - UKRAINES SKÆBNE

Ukraines soldater og civile står på andet år midt i en bitter og desperat kamp mod den russiske invasionshærs grænseløse terror. Men hvor længe kan de holde til det, ukrainerne? Og er der realistisk udsigt til, at nogen i det hele taget kan sejre i denne krig? Eller vil det hele bare blive endnu værre?

Journalisterne Anne Haubek og Thomas Ubbesen - som står bag to bøger og utallige artikler om Østeuropa, Ukraine og Rusland - besøger også under den nuværende krig tilbagevendende Ukraine. Der møder og lytter de til hverdagsmennesker, såvel ukrainere som russere, som med eller mod deres vilje er blevet hvirvlet ind i konflikten. Samtidig følger de løbende de storpolitiske og militære udviklinger ganske tæt.

Hør om deres bevægende samtaler med menige mennesker, som forsøger at overleve midt i krigens rædsel. Og få kvalificerede og realistiske bud på, hvad vi kan forvente ved fronten og i international storpolitik i de kommende måneder.

Regioner
Hele landet