Foredrag

Kønsdebatten – et biologisk indspark

Køn diskuteres ivrigt i disse år, herunder kønsidentitet, kønsorientering og kønsadfærd. Billedet af begrebet køn er blevet meget farverigt – symboliseret ved det regnbuefarvede flag, og nogle hævder endda at køn blot er en social konstruktion, og at man dybest set selv kan vælge hvilket køn man vil være.

Men hvad siger biologerne til det?

Levende organismer har ifølge Darwins evolutionsteori tre opgaver:1) at indtage føde 2) at overleve 3) at forplante sig. Evolutionen har derfor udviklet også mennesket, så det kan varetage disse tre opgaver. Derfor er majoriteten af os heteroseksuelle. Det sikrer at vi forplanter os. Men som med alle andre egenskaber findes der også variation når det handler om køn. Der er kromosomatiske variationer. Selv om majoriteten er enten XX eller XY, så findes der andre mennesker der fx er XO og XXY. Selv om mænd har penis og kvinder har skede, så findes der mennesker der har mellemformer mht. de yder kønsorganers udformning. Selv om vi godt ved hvordan mandens kropsbygning er forskellig fra kvindens, så findes der kvinder hvis krop har mandlige træk, og mænd hvis krop har kvindelige træk. Selv om majoriteten er heteroseksuelle, findes der mennesker der tiltrækkes af deres eget køn. Selv om de fleste mænd føler sig som mænd og de fleste kvinder føler sig som kvinder, så findes der transkønnede der føler sig som det andet køn. Selv om mænd har testosteron og kvinder har østrogen, så er der store variationer i hormonkoncentrationerne indenfor samme køn.

Der dog ingen evidens for at disse variationer over kønnet skyldes miljøet. Biologisk forskning peger derimod på at variationerne fremkommer under fosterudviklingen og er irreversible. Og denne forskning, som foredraget fokuserer på, tyder altså på, at kønnet opstår vha. biologiske processer.

Regioner
Hovedstaden, Sjælland