Foredrag

Ung i en høj alder

Ung i en høj alder

Aldersforskningen er højt prioriteret i både USA og Europa, og der er sket store landvindinger inden for de sidste årtier i forståelsen af aldringen biologi.

Forskellige dyrearter har vidt forskellig maksimal levealder. Musen kan blive 3 år gammel, mens flagermusen kan blive 30 år gammel. Hvordan kan det være? Det har man i dag en god forklaring på.

Interventionsforsøg på dyr har vist, at levetiden kan forøges markant på mange forskellige måder, herunder genmanipulation, kalorierestriktion og fysisk aktivitet og lægemidler.

Og pga. disse erkendelser ved man også en del om, hvad der skal til for både at leve længe og holde sig rask og rørig til det sidste, så man kan leve et liv i høj alder uden demenssygdomme, hjertekarsygdom og svækkede knogler og muskler.

Menneskets gennemsnitlige levealder er stigende i Danmark og andre højt udviklede lande. I løbet af de sidste 100 år er den steget med 25 år, og hvert årti forøges den med 2,5 år i disse lande.

Der findes fem områder i verden, de såkaldte ”Blue zones” hvor det ikke er unormalt at blive 100 år. Hvad karakteriserer indbyggernes livsstil i disse områder?

Ældre dyrker idræt som aldrig før og leverer flotte præstationer som man ikke tidligere troede mulig. Også indenfor topidræt ses det at enkelte udøvere formår at være med på topplan i en relativ høj alder.

Emner: Sundhed

Regioner
Hovedstaden, Sjælland