Anne Pilø Melillo
Historiker
Kvindehistorien belyst gennem statuer og erindringssteder
”Tallene taler næsten for sig selv: Blot 31 ud af 321 statuer og buster i byrummet er af kvinder, og i København er der flere statuer af fabeldyr end kvinder. Det er helt skørt. Er det virkelig det spejlbillede, den næste generation skal vokse op i? Især når man tænker på, hvor mange afgørende bedrifter i samfundet, der skyldes kvinder. Vi har alle brug for forbilleder, som vi kan spejle os i, og som giver os en forståelse af vores fælles fortid..."
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt, Pressemeddelelse, Kulturministeriet, 07.03.2024
Hvis vi regner kirkerne med til det offentlige rum i Danmark, er der langt flere end 31 statuer eller buster af navngivne kirker i Danmark. Mange af dem bestilt af kvinderne selv. Hvilken historie fortæller de mange kvindestatuer i byerne og kirkerne om kvindernes historie i Danmark? Hvilke andre erindringssteder er vigtige, hvis vi skal kortlægge kvindernes liv op gennem historien?
I foredraget vil jeg tegne et billede af de kvindeliv, der toner frem, når vi undersøger et udvalg af de mange statuer og erindringssteder, der fortæller dansk kvindehistorie. Billedet er broget, og det er ikke alle kvinder, vi idag vil betragte som forbilleder og ønske at spejle os i. Det gør ikke billedet mindre interessant.
Jeg runder foredraget af med en række tip til, hvordan et fokus på kvindehistorie kan give nogle helt nye oplevelser på ture rundt i landet.