Henrik Ærenlund Pedersen

Biolog og naturformidler

Foredrag

Orkidéerne - planterigets pandabjørne

Orkidéfamilien rummer talrige truede arter, en formidabel formrigdom og en vidunderlig vifte af økologiske tilpasninger. Menneskets interaktion med orkidéer kan spores 2800 år tilbage i tiden, og endnu i dag har disse ”planterigets pandabjørne” stor folkelig appeal. Forholdet har dog ofte været problematisk. I victoriatiden blev navnlig den britiske overklasse som besat af orkidédyrkning, hvilket indebar hensynsløs plyndring af tropiske skove. I dag ødelægges voksestederne, og orkidéer indsamles illegalt, men der arbejdes også intensivt med bevaring. Foredraget lægger sig op ad den anmelderroste bog ”Orkidéernes verden” (Gyldendal, 2023), med særlig fokus på tilpasninger, trusler og bevaringstiltag – såvel i troperne som under mere hjemlige himmelstrøg.

Regioner
Hele landet