Henrik Ærenlund Pedersen
Biolog og naturformidler
Thailands tusinde orkidéer og deres udforskning
Med mindst 1.200 arter udgør orkidéerne den største plantefamilie i Thailand, og fra 1955 engagerede den danske ambassadør Gunnar Seidenfaden sig dybt i deres udforskning. Gennem talrige indsamlingsrejser skabte han verdens største levende samling af thailandske orkidéer, som senere blev overført til Botanisk Have i København. Frem til sin død i 2001 skrev Seidenfaden talrige afhandlinger om landets orkidéer. I dag pågår blandt andet en stor indsats med at udarbejde en samlet behandling af orkidéerne til storværket Flora of Thailand. Denne indsats koordineres af foredragsholderen, som vil fortælle om udforskningen af Thailands orkidéflora med udgangspunkt i egne oplevelser – fra det første møde med Seidenfaden frem til de allerseneste aktiviteter.
Emner: Naturvidenskab Rejseberetninger