Christian Gottlieb
Kirkehistoriker, dr.theol., adjungeret professor ved KU
Født 1961. Uddannet som sprogofficer, teolog og forskningsbibliotekar på forsvarets sprogskole, på universiteterne i København og Cambridge og på Danmarks Biblioteksskole; doktor i teologi fra Københavns Universitet. Arbejdet som forskningsbibliotekar ved H.M. Dronningens Håndbibliotek, senest som leder af samlingen, og lejlighedsvis som ekstern lektor i kirkehistorie på Københavns Universitet og som forelæser på Folkeuniversitetet. Siden 2014 adjungeret professor i russisk og østeuropæisk kirkehistorie på Københavns Universitet og sognepræst siden 2017. Desuden rejseleder på kulturrejser til Rusland og kommentator på Kristeligt Dagblad.
Talrige foredrag mange steder i landet, fortrinsvis om Rusland i fortid og nutid, om russisk kirke- og åndshistorie, om den russiske kirkes aktuelle situation siden Sovjetunionens fald, om Dostojevskij og andre russiske forfattere og tænkere, om forskellen på øst og vest i Europa, om sekularisering m.m.