En by i Rusland: Skt. Petersborg som europæisk idealby

Da den russiske tsar Peter den Store i 1703 grundlagde Skt. Petersborg, var det ikke kun begyndelsen på en ny by og fremtidig hovedstad for det russiske rige, men også på et ambitiøst kulturelt eksperiment. Eksperimentet gik ud på at gøre Rusland til en del af (Vest)Europa, som efter Peters opfattelse var langt forud for Rusland. At omforme Rusland i Vestens billede blev derfor formålet med de omfattende reformer, han satte i værk. Sit mest synlige udtryk fik denne bestræbelse i Skt. Petersborg, som efter Peters ønske skulle opbygges efter samtidens europæiske idealer om monumental æstetik og rationel planlægning. Resultatet blev en usædvanlig smuk, storslået og helstøbt by, som stadig gør indtryk ved sin russiske tolkning af Europa. Men Petersborg er samtidig en by, som er bygget i et sumpet floddelta, der egentlig var ganske uegnet til menneskelig beboelse. Opbygningen af byen, som blev gennemført med forceret hast, var derfor også et overordentligt vanskeligt og bekosteligt projekt, som krævede tusindvis af menneskeliv og drænede Rusland for ressourcer. Dertil var den med sin europæiske stil og klare brud med russiske traditioner en slags fremmedlegeme i Rusland, hvor den af mange er blevet opfattet som et symbol på den splittelse, som Peters vesterniseringsreformer også medførte i Rusland, en vedvarende splittelse mellem russisk tradition og vestlig modernitet.

Foredraget vil illustrere denne modsætningsfyldte historie med billeder og citater fra russisk litteratur.