Anette Kjær

Foredragsholder, sanger og organist

Foredrag

Carl Nielsen. Komponisten og mennesket.

Komponisten, musikeren og mennesket.

150 året for Carl Nielsens fødsel blev i 2015 fejret langt ud over landets grænser. Carl Nielsens koncertsalsmusik og operaer opføres over hele verden, og hans melodier til de folkelige, danske sange og salmer hæver sig stadig over landskabet med en egen, smuk tone. Carl Nielsen kunne som få spinde en melodi af enkel skønhed og stor rigdom. Ordene fik nyt liv, og sangene såvel som symfonierne vidner om det brede vingefang. Carl Nielsen var levende optaget af sin samtid. Han komponerede, skrev og tænkte med afsæt i sin tid og det nybrud, der satte sig spor i kunst, kultur og dagligliv omkring århundredeskiftet. Med udgangspunkt i sangene og med afsæt i Carl Nielsens breve og artikler, tegnes et portræt af komponisten, musikeren, samfundsdebattøren, musikskribenten og mennesket Carl Nielsen, der fik så stor betydning, ikke mindst for den danske, folkelige fællessang. Varighed tilpasses arrangørens ønsker.

Regioner