Anette Kjær
Foredragsholder, sanger og organist
Jeppe Aakjær. En dagsaktuel stemme i debatten
Et portræt af digteren, somfundskritikkeren, naturfredningsmanden og mennesket Jeppe Aakjær.
Jeppe Aakjær skabte med sine litterære værker og socialindignerede taler et vældig spektakel i samtiden, alt imens han på samme tid sang folket sammen igen med sine lyriske digte om naturen, årstidernes skiften og menneskelivets grundvilkår; en sjælden personlighed med et kompromisløst sind og en sans for social retfærdighed og naturens uberørte storhed. Med afsæt i en række fællessange med tekst af Jeppe Aakjær tegnes et portræt af den højtråbende samfundskritiker, den lyriske digter og mennesket Aakjær; En sjælden personlighed med et kompromisløst sind og en sans for social retfærdighed og naturens uberørte storhed. Tråden trækkes op til i dag med spørgsmålet om, hvorvidt Aakjærs virke og digtning også taler ind i vor egen tid. Er der træk af Aakjærs samfundskritik, der også i dag ville kunne høres som et tiltrængt korrektiv til tidsånden? Hører det menneske- og natursyn, vi finder i Aakjærs sange en svunden tid til, eller kan det stadig slå strenge an i det moderne menneske og korrespondere med vor tids natursyn og udfordringer? Varighed tilpasses arrangørens ønsker.