Anette Kjær
Foredragsholder, sanger og organist
Fællessang i krisetider
Fra Alsang til Coronafællessang.
Fællessangens opblomstring i foråret 2020 var som et ekko af alt det, der skete med fællessangen under Besættelsen 1940-45, hvor sangen og musikken også med ét fik en ny betydning og gav mod og sammenhold i en uvis tid, mens krigen kastede sine lange skygger, og alt det usigelige måtte siges mellem linjerne.
Gennem fællessange, fortællinger og med afsæt i avisartikler fra Besættelsen, autentiske beretninger og øjenvidneskildringer fortælles om den sangbølge, der gik hen over landet i sommeren 1940 og om den blandede modtagelse fænomenet fik i samtidens intellektuelle kredse.
Tråden trækkes op til i dag og den aktuelle fællessangsbølge, der opstod i kølvandet på Coronakrisen i foråret 2020, med udblik til den måde, man i mange lande og i mange sammenhænge har grebet ud efter sangene, når tilværelsen tog en uventet drejning.
Emner: Kultur Liv og sjæl Musik